Vores samarbejde med forældrene har stor betydning for barnets trivsel
I Skovtrolden er vi bevidste om forældresamarbejdets store betydning for, at kunne give barnet de bedste muligheder for trivsel og udvikling. Nøgleord for samarbejdet er: åbenhed og ærlighed.
Forventninger til forældrene
I Skovtrolden forventes det af forældrene, at de er aktive medspillere i samarbejdet med personalet for, at give alle børn i Skovtrolden de bedste muligheder for udvikling, læring og trivsel.
Forældresamtaler
Hvert år indkalder vi til en dialog om, hvordan forældre og børnehave støtter hinanden bedst mulig omkring barnets udvikling, trivsel og læring.
1. samtale er når barnet har gået i børnehave i 3 mdr. Derefter er det en ulvesamtale, Bjørnesamtale/overlevering til skolen.